• Spiseforstyrrelser

    Du har en spiseforstyrrelse, når dine tanker, dine følelser og din adfærd i forhold til mad, din krop og din vægt begynder at bestemme hvordan du skal leve dit liv. Du bliver ofte meget optaget af din vægt, din krop, dit udseende og din spisning.

Hvad er spiseforstyrrelse?

Spiseforstyrrelser kan opføre sig på forskellige måder. En person med spiseforstyrrelsen anoreksi kan fx. lade være med at spise, eller spise i meget små mængder. Personen kan være meget tynd og samtidig nægte at hun eller han er for tynd.

Spiseforstyrrede som lider af bulimi kan direkte planlæge at spise meget store mængder mad eller slik og kager, for så at kaste maden op igen eller bruge fx. afføringsmidler for at få kalorierene ud af kroppen igen – simpelthen for ikke at tage på i vægt.

Andre kan miste kontrollen over spisningen og spise meget store mængder mad, eller måske “snacke” ofte – Dette er et typisk kendetegn hos personer som lider af spiseforstyrrelsen overspisning (BED).

Symptomer på spiseforstyrrelser

En person med en spiseforstyrrelse har, foruden problemer med at forholde sig til mad, også ofte problemer i forhold til at kunne bearbejde sine egne tanker og følelser. Ud fra dette klassificeres en spiseforstyrrelse som en psykisk lidelse i officielle diagnosesystemer.

Ønsker du at vide mere om tegn og symptomer på en spiseforstyrrelse, kan du finde mere information ved at besøge denne side.

KONTAKT OS GRATIS

Gode grunde til at tage kontakt

  • Professionel hjælp og rådgivning i mere end 15 år

  • Hos os har du mulighed for GRATIS behandling

  • Behandling centralt på Frederiksberg - Kbh

  • Ingen ventetid - Start behandling med det samme

Hjælp til spiseforstyrrelser på Frederiksberg

Gennem et struktureret kognitivt forløb skabes en helhedsorienteret løsning, som inddrager og tager hensyn til dit ståsted, både som ung og som voksen.

Vores behandling af spiseforstyrrelser tager udgangspunkt i at spiseforstyrrelsen er et udtryk for en bagvedliggende følelsesmæssig ubalance, der kan afhjælpes kognitivt gennem en social og følelsesmæssig rehabilitering.

Derfor arbejder du i behandlingen med de dybereliggende følelsesmæssige problematikker, der ligger bagved din spiseforstyrrelse. Spiseforstyrrede handlinger kan få alvorlige konsekvenser hvis ikke de ændres!
I vores behandling følger vi også op på hverdagens udfordringer så du får en forståelse for tilbagefalds-udløsende faktorer, og vi guider dig til hvordan du håndterer dem.

Spiseforstyrrelser og behandling

Godkendt kvalitetsbehandling

Siden 2012 gennemfører de fem regioner årlige landsdækkende undersøgelser af patienternes oplevelse i psykiatrien.

Her kan du læse hvad patienterne mener om deres forløb og generelle oplevelse af deres behandling hos os.

Vi tilbyder kognitiv terapi og behandling

Vores behandlinger er overvejende baseret på gruppeterapi. Målet med denne gruppeterapeutiske tilgang, er at du lærer at håndtere og modarbejde de spiseforstyrrede handlinger – helt frem til hvor du ikke længere oplever at spiseforstyrrelsen i samme grad forstyrrer dit liv og din tilværelse.

Vi har ansat læge, psykiater, diætister og terapeuter til behandlingen. Din behandling foregår desuden i samarbejde med din praktiserende læge.

Vi tilbyder behandling af spiseforstyrrelser til myndige personer, som er fyldt 18 år.

Tal med en behandler

Uforpligtende og fortroligt

Akkrediteret behandling