• Spørgsmål og svar – Spiseforstyrrelser

    Vi modtager rigtig mange spørgsmål angående spiseforstyrrelser, og vi vil meget gerne besvare dem alle. Her har vi en række tidligere spørgsmål og svar, og måske du selv allerede her kan finde svaret på dit eget spørgsmål.

    Husk at du altid er velkommen til, selv at stille et spørgsmål eller give os et kald på 34 10 80 30. Intet vil blive offentliggjort, og din henvendelse er altid helt fortrolig og gratis.

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan ved jeg om jeg har anoreksi?

Jeg tror at jeg har anoreksi, men jeg er ikke sikker – hvordan kan jeg finde ud af det?


Det er desværre svært at svare på online, uden at have set dig eller talt med dig. Men spiseforstyrrelsen handler ofte mere om hvad du tænker, hvordan du handler og hvordan du føler, end det handler om noget andet.

Du er meget velkommen til at ringe på 34 10 80 30. Her kan du komme til at tale med en behandler, som kan invitere dig til en indledende, GRATIS, fortrolig og uforpligtende samtale. Efter samtalen vil behandleren, i samråd med dig, vurdere om du har behov for behandling.
Husk at al henvendelse, både er gratis, uforpligtende og helt fortroligt.

Hvordan kommer jeg i kontakt med en anoreksibehandler?

Jeg vil nemlig rigtigt gerne tale med en, der ved hvad anoreksi gør ved folk.


Du er altid velkommen til, helt fortroligt og uforpligtende, at ringe og tale med en behandler på 34 10 80 30. Passer det dig bedre, kan du også sende os en mail på: kontakt@privathospital-kbh.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Min søn har anoreksi. Er det min skyld??

Min søn på 22 har fået diagnosen anoreksi, og jeg tumler med tanken om, at jeg måske har gjort ham syg.


Vi er klar over, at de pårørende ofte sidder tilbage med en masse følelser og spørgsmål, når en de holder uendeligt meget af, får stillet en sådan diagnose. Derfor har vi flere tilbud til pårørende til spiseforstyrrelse.

Du er altid velkommen til at ringe til os på 34 10 80 30. Her kan vi fortælle mere om vores tilbud.

Jeg tror min datter har bulimi, hvad gør jeg?

Jeg vil så gerne hjælpe hende, men jeg aner ikke hvad jeg skal gøre.


Du er altid meget velkommen til at ringe og tale med en af vores behandlere på telefon 34 10 80 30. I løbet af samtalen vil behandleren vurdere, om der er behov for, at din datter tager kontakt til os og bestiller tid til en uforpligtende og fortrolig samtale.

Hvor foregår behandlingen for spiseforstyrrelser?

Jeg kan ikke helt finde ud af hvor jeg skal henvende mig.


Behandling af spiseforstyrrelse finder sted på vores adresse på Frederiksberg Hospitals område.

Adressen er: Nordre Fasanvej 57, vej 10, opgang 16.
2000 Frederiksberg
Telefon 34 10 80 30.

(Det er let at komme til os med offentlig transport, og kommer du i bil, er her masser af parkeringspladser – De fleste er endda gratis.)

Hvornår ved jeg at jeg har en spiseforstyrrelse?

Jeg tror, at jeg har en spiseforstyrrelse – men hvordan finder jeg ud af det?


Vi vil gerne hjælpe dig med at finde ud af, om du lider af en spiseforstyrrelse. Så vi vil råde dig til at ringe til os på 34 10 80 30. Her vil du komme til at tale med en erfaren behandler, som kan invitere dig til en uforpligtende, gratis og helt fortrolig samtale.
Efter samtalen kan behandleren, i samråd med dig, vurdere om du har behov for behandling og i så fald hvilken behandling.

Alle samtaler er fortrolige, uforpligtende og gratis.

Hvad er der med i behandlingen?

Hvad består jeres behandling af?


Vores behandling består af samtaleterapi, gruppeundervisning, psykiater, psykolog, læge og diætist. På den måde får vi alle aspekter med og kan bedst muligt støtte dig.

Hvordan kommer jeg i kontakt med jeres afdeling for spiseforstyrrelser?

Jeg vil gerne have fat i jeres spiseforstyrrelsesbehandling, men jeg kan ikke lige finde ud af hvordan jeg gør det.


Du kan ringe på telefon 34 10 80 30 eller du kan sende os en mail på: kontakt@privathospital-kbh.dk

På vores hjemmeside finder du ligeledes kontaktformularer som du kan udfylde.

Er jeg spiseforstyrret?

Jeg er i tvivl om jeg er spiseforstyrret, men vil rigtig gerne have en professionel mening, og måske behandling. Jeg er normalvægtig, men synes at det der mad kører rundt i hovedet på mig.


Du har fat i noget af det helt essentielle, nemlig at en spiseforstyrrelse ofte handler om hvor meget tankevirksomhed du bruger på at tænke på mad, men dermed ikke sagt, at du har en spiseforstyrrelse.

Vi vil rigtigt gerne hjælpe dig med en vurdering, helt gratis og uforpligtende. Derfor vil vi opfordre dig til at ringe til os på 34 10 80 30, og få tid til en gratis samtale med en af vore behandlere. Vi kan desværre ikke vurdere om du har en spiseforstyrrelse over internettet, men vi er rigtigt gode til det under en samtale, hvor vi bedre kan gå i dybden med dine tanker.

Vi ser frem til at du ringer til os.

Jeg søger hjælp til min spiseforstyrrelse gennem 7 år

Jeg har lidt af en spiseforstyrrelse gennem de sidste 7 år. Jeg har gennemgået mange forskellige behandlingsforløb, og søger nu noget hjælp fra en psykolog. Kan i hjælpe mig?


Nogle gange tager det meget lang tid og forskellige behandlinger at blive fri af en spiseforstyrrelse.
Vi tilbyder specifik behandling af spiseforstyrrelser. Vores behandling består af forskellige former terapi, psykiater samtaler, læge konsultationer og diætist samtaler. Desuden tilbyder vi pårørendesamtaler og gratis foredrag for pårørende nogle gange om året.

Som du ser, inkluderer behandlingen ikke psykolog, så det kan vi ikke umiddelbart hjælpe dig med, men vi vil gerne tilbyde dig, at du kan ringe til os, og tale med en af vore behandlere, som kan invitere dig en til en gratis og uforpligtende samtale.

Giv os gerne et uforpligtende kald på 34 10 80 30 og hør nærmere.

Hvad koster behandling for overspisning/BED?

Jeg vil gerne vide mere om priserne på behandling af overspisning/BED. Jeg tror jeg lider af en spiseforstyrrelse og vil gerne kende priserne og om det er et helt forløb, eller sessioner man køber? Og eventuelt hvor mange sessioner jeg skal købe for en behandling?


Vi kan desværre ikke vurdere omfanget af en spiseforstyrrelse, uden at vi har set og talt med dig. Derfor kan vi heller ikke give et økonomisk overslag på en behandling. Behandlingslængden kan afhænge af dels hvor ofte du har mulighed for at deltage, samt dels hvordan du reagerer på behandling.

For at starte et sted, vil vi gerne tilbyde dig en gratis og uforpligtende samtale, hvor du og en behandler kan vurdere din spiseforstyrrelse og hvor i kan tale om pris. Du er velkommen til at ringe til os på 34 10 80 30, og få tid til en gratis samtale.

Hjælp uden ventetid til min datter på 21 år.

Min datter på 21 lider af en spiseforstyrrelse, som vi gerne vil have hjælp til hurtigt. Der er en del ventetid gennem det offentlige og derfor vil jeg gerne kende til jeres behandlingsforløb og hvad prisen er?


Vi kan som regel tilbyde tid til forsamtale indenfor en uge. Her vil i blive mødt af en behandler, som vil tale med din datter om hendes tanker. Behandleren vil desuden fortælle om hvad indholdet af en behandling er og hvad det koster, samt vejlede i diverse muligheder for behandling. En behandling hos os består af forskellige former for terapi, samt diætist, læge og psykiater.

I eller du er meget velkomne til at ringe på 34 10 80 30 og bestille tid til en gratis forsamtale.

Jeg er atlet og har et usundt forhold til mad.

Jeg er konkurrence atlet og har haft en spiseforstyrrelse længe.

Jeg lever indimellem efter diæter pga min sportsgren og har en sygelig lav fedtprocent når det står på.
Jeg tager typisk en del kilo på efter min diæt og sulter så mig selv, jeg overspiser helt vildt, og kaster op. Jeg tager en del kilo på og på meget kort tid, men kan slet holde ud at se mig i spejlet! Og derfor starter jeg altid op med en ny sygelig diæt igen.
Kan i hjælpe mig?


Godt at du reagerer på, at du føler, at der er noget galt!
Vi vil med glæde tilbyde dig en gratis og uforpligtende forsamtale, hvor vi kan tale nærmere om dine tanker og følelser, samt dit forbrug af mad.
Det er os desværre ikke muligt, at vurdere vores muligheder for at give dig hjælp via nettet, for vi har behov for at tale med dig og se dig først.

For at få tid til den tidligere nævnte gratis forsamtale, som oftest kan fås indenfor en uge, kan du ringe til os på 34 10 80 30.

Overspisning – kan jeg komme i gruppe?

Hvad koster det at komme til gruppe samtale?


I vores behandling, kommer du ikke ”kun” til gruppesamtale, men i stedet tilbydes du en behandlingspakke, der er sammensat af gruppeterapi, eneterapi, diætisttimer, lægetimer og Psykiatertimer.

Det er individuelt hvor meget behandling, der er behov for, og derfor er det ikke sikkert, at en enkelt behandlingspakke er nok. Så det er svært at svare helt præcist på dit spørgsmål.

Vi har behandlingspakker fra 29.000 kr. – men en mere eksakt pris kan vi ikke oplyse, før vi har talt med og vurderet den person, der lider af en spiseforstyrrelse Hvis du har en sygeforsikring, fx gennem din arbejdsplads, kan denne ofte betale behandlingen, så spiseforstyrrelsen kan tackles og livsglæden genvindes.

Men giv os gerne et helt uforpligtende kald på 34 10 80 30. Din henvendelse er naturligvis gratis, ligesom en indledende samtale hos os er.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Folk siger at jeg er for tynd?

Folk begynder at kommentere på min størrelse? Jeg tænker meget over hvad jeg spiser og træner flere gange om ugen, men sådan har jeg det altså bedst! Har jeg en spiseforstyrrelse så?


Det er desværre umuligt at sige om du har en spiseforstyrrelse på den baggrund. Det er ofte rigtig vigtigt at se og høre din historie sådan ansigt til ansigt, for at kunne komme med en udtalelse om hvorvidt du måske skulle lide af en spiseforstyrrelse. Din figur alene kan altså ikke definere om du lider af en spiseforstyrrelse.

Generelt er det fornuftigt at få afklaret, hvis tankerne fyldes meget af mad. Vi vil gerne tilbyde dig en gratis og uforpligtende forsamtale med en af vore dygtige behandlere. Der kan i i fællesskab nemlig, via samtale, få nærmere defineret, hvad dine tanker går ud på, og dermed også, om du har behov for hjælp.

Ring gerne til os på 34 10 80 30 og få tid til din gratis forsamtale.

Overspisning, kan i hjælpe?

Min datter på 21 år overspiser og træner 5-7 gange om ugen.
Hun har været til forsamtale hos jer, men hun har ikke tid til at starte i behandling, hvor hun skal møde op flere gange om ugen.
Er der mulighed for nogle enesamtaler, som ikke er så hyppige?


Som udgangspunkt kan vi, for at en behandling giver mening og stemmer overens med vores tilgang og etik, desværre ikke tilbyde kun enesamtaler. Vi kan derfor alene give din datter mulighed for at købe en behandlingspakke, og så kan behandleren og hun, i fællesskab, planlægge behandlingens forløb, så vidt muligt efter din datters skema.

En behandling hos os består af samtaler hos Psykiater, samtaler hos læge, samtaler hos diætist, samtaler hos en behandler og derudover er der gruppeundervisning og gruppefora.

Når man indgår i et behandlingsforløb, bliver man naturligvis udfordret på sine prioriteringer, og en behandling for en indre ubalance bør, i vores optik, prioriteres op, således at man snarest muligt kan genoptage et helt liv og igen prioritere, som man ønsker. En spiseforstyrrelse er ikke ”blot” en brækket arm, og kan ikke nødvendigvis fikses hurtigt og nemt, fordi det ofte handler om menneskets egne mønstre ift. tanker og føleler, der bliver udlevet i handlinger.
Netop derfor kan prioriteringen af behandlingen føles svær, men være en uhyre vigtig del af processen.

HAR DU SPØRGSMÅL?

Brænder du inde med et spørgsmål? Du er velkommen til at skrive til os og spørge. Den relevante afdeling vil besvare dit spørgsmål hurtigst muligt.